Med hjertet i hånden cover

Bookabout

Med hjertet i hånden

av Liv Helm

4.4 (7)

Om denne boken

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden. Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv. Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. Med hjertet i hånden er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud. Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman Med hjertet i hånden.

Hva lesere sier

Helt fantastisk bog. Bogen er en nøgle til Liv Helms måde at instruere på. Det er et sæt briller at se hendes forestillinger med, som jeg aldrig kommer til at slippe igen Jeg var fan i forvejen, nu er jeg kæmpe fan. Den er en poetik, en dansk version af “Alt må vige for natten” (en anden fremragende bog), et klogt essay a la Virginia Woolf og feministisk kampskrift så bidende og barsk som Virginie Despentes. Det er en bog, man ikke lægger fra sig og ikke skal slæbe sig igennem

Les den i Bookabout

Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.