Maria Lauring

Maria Lauring

@Mordatterbogdragerne

200 bøger læst

Fantasy, Romance, Romantasy

Seneste aktivitet

Livets Vand, Dødens By cover
Anmeldte Livets Vand, Dødens By Henriette Hesselholdt

En bog som sprang fra TBR-vognen og lige ind i skødet på mig, selvom der var flere andre historier, der gjorde sig til og sikke en pageturner. Jeg slugte den på ingen tid, Henriette har virkelig skrevet en fed bog. Vi følger Velandra og Etarh, som er ærkefjender på grund af en gammel slægtsfejde. Trods det indbyrdes had og frygten for at blive opslugt af hinanden, vælger de at kæmpe for noget større sammen. Humor, lidenskab, hemmeligheder, politisk spil og magtspil flettes sammen i en verden fyldt med indflydelse, slægtsfejder og samfundets mørkeste lag. Her er intet, som det ser ud til. Jeg var helt opslugt af denne velskrevne romantasy. Romance og fare kolliderer i en intens enemies to lovers fortælling med falsk ægteskab og en tiltrækning, der er lige så farlig, som den er uundgåelig. I skyggerne lurer mord, korruption og snigmordere overalt, og overlevelse er aldrig garanteret. Kun de stærkeste eller mest snedige slipper helskindet igennem. Midt i kaosset findes livets vand en mytisk kraft, der kan give ekstra liv, men intet kommer uden en pris. Det er en dark fantasy fyldt med bedrag, begær og brutale valg. Og det hele er pakket ind i en helt vanvittigt smuk forside med matchende sprayed edges, der næsten er lige så farlig som historien selv. Der er vignetter ved kapitlerne, som gør bogen endnu mere gennemført, og indersiden indeholder illustrationer af bymuren og junglen. Det er en standalone, så du kan kaste dig direkte ud i mørket uden at vente på næste bind. 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Et falsk ægteskab, ægte fjender og hemmeligheder, der dræber.” -mor_datter_bogdragerne Til dig der elsker: ⚔️ Enemies to lovers ❤️‍🔥 Romantasy 🩸 Mord 💎 Magt 📜 Alliancer

STRIK. NEMT. NU. cover
Anmeldte STRIK. NEMT. NU. Siri Nilsen

Strik. Nemt. Nu. er en velstruktureret og overskuelig strikkebog, som gør det nemt at komme i gang – uanset om man er nybegynder eller blot ønsker at få genopfrisket de grundlæggende teknikker. Også er der et godt udvalg af forskellige opskrifter, så der er noget for enhver smag og på flere niveauer. ☘️🌞 Bogen er opbygget på en meget struktureret måde, så man let kan finde rundt i både teknikker, forklaringer og opskrifter. Jeg er især begejstret 🤩 for den omfattende ordliste, som giver et rigtig godt overblik over de mange strikkeudtryk og forkortelser. Det gør bogen ekstra brugervenlig og nem at vende tilbage til undervejs i projekterne. Alle opskrifterne er ledsaget af guides og gode billeder, som hjælper læseren gennem processen trin for trin. Det visuelle udtryk er indbydende, og billederne gør det lettere at forstå teknikkerne og få lyst til at kaste sig ud i de forskellige projekter. 🖼️🧶 Bogen har allerede inspireret mig til mit næste projekt, som bliver det fine rilletæppe. Jeg glæder mig til at kaste mig over det - og er faktisk allerede i gang med at bestille garn, så jeg kan komme i gang hurtigst muligt. 🤣🧶 Den får 5/6 fra mig ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – fordi den er velorganiseret og inspirerende, har et godt udvalg af opskrifter, og jeg glæder mig til at prøve dem af på egne hænder 🙌 Til dig der elsker: 🧶 Garn 🪡 Syslerier 📃 Opskrifter 💡 Inspiration

Magiske nætter i Fru Yeoms butik cover
Anmeldte Magiske nætter i Fru Yeoms butik Kim Ho-Yeon

Denne bog er en rørende og hyggelig healing fiction, som kræver at du bare sidder og nyder bogen i et langsomt tempo. Den er meget forudsigelig, stille og rolig. En utrolig cosy bog om at være i nuet, om livet, håb og hvad der sker med de små valg man tager. Karakterne er hjertevarme, realistiske og man lærer dem rigtig godt at kende. Handlingen foregår i en døgnkiosk hvor man følger kunder og de ansattes færden. Det er en enkelt og meget simpel bog som ikke har de store armbevægelser, men bare giver læseren ro og afslapning, den giver et indblik i asiatisk kultur og levevis. Bogen er den anden i en serie, men kan sagtens læses selvstændigt. 4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: 🪷 Healing fiction 🫶🏼 Næstekærlighed 🍵 Ro

Mord og mindfulness 2 cover
Anmeldte Mord og mindfulness 2 Karsten Dusse

“Man kan ikke kontrollere alt, men man kan kontrollere, hvordan man forholder sig til det.” I efterfølgeren til Mord og Mindfulness 2 møder vi igen Björn, som med mindfulness har fået et langt mere balanceret liv. ⚖️ Han er blevet selvstændig, har fået mere tid med sin datter og skændes knap nok sin kone. 🫣 Samtidig befinder han sig i en ret absurd situation, hvor han leder to mafiaklaner, efter at have myrdet den ene klans leder og samtidig holdt den anden fanget i kælderen under sin datters børnehave. Alligevel er alt ikke helt roligt. Björns temperament løber stadig af med ham, og hans terapeut, Joschka Breitner, forklarer det med, at problemet ligger i hans indre barn, som bestemt ikke har tænkt sig at blive ignoreret. Jeg oplevede dog, at overraskelseseffekten fra første bog ikke helt er den samme. Universet er kendt nu, men det er stadig interesant at følge Björn og hans ret alternative måde at “løse” problemer på. Jeg vil anbefale bogen til dig, der kunne lide den første, og som gerne vil tilbage til det skæve univers, mindfulness og meget ukonventionelle livsvalg. Den får 3/6 ⭐️⭐️⭐️ fra mig – fordi den stadig er underholdende og skæv, men historien om det indre barn, er pakket lidt for meget ind det kriminelle univers. Jeg var ikke så vild med oplæseren, der er for meget skuespil ind over, til min smag. Til dig der elsker: 🪷 Mindfulness 🩸 Mord 🎚️ Mafia

Flourit: Skæbnens hvisken cover
Anmeldte Flourit: Skæbnens hvisken Jeanette Rahbek Larsen

Jeanette leverer med denne fantasydebut en mørk, blodig og medrivende fortælling fyldt med magi, profetier, tro, kærlighed og krig. Historien er velopbygget, spændingen høj, og de korte, detaljerede kapitler gør bogen svær at lægge fra sig. Flourit er uden tvivl historiens stærkeste kort. Hun er en kompleks og stærk kvindelig hovedperson med en troværdig og veludført karakterudvikling. De skiftende fortællere fungerer godt og tilfører ekstra dybde til universet og konflikterne. Sproget er levende og meget beskrivende, især i de brutale og blodige scener, hvor intensiteten virkelig mærkes. Samtidig formår bogen at balancere mørket med mystik, magi og følelser, hvilket gør universet fascinerende og dragende. Det er en flot debut, som lover rigtig godt for serien fremover. Universet føles langt fra udforsket, og afslutningen efterlader en stærk forventning om endnu flere magiske væsner, større afsløringer og mørkere konflikter i de kommende bøger. Derudover er bogen utrolig flot udgivet med sprayed edges, kort over verdenen og smukke kapitelornamenter, som gør læseoplevelsen endnu mere stemningsfuld. 4,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨ “En mørk og spændende fantasydebut med masser af potentiale.” -mor_datter_bogdragerne “Et fascinerende univers fyldt med krig, tro og mørke hemmeligheder.” -mor_datter_bogdragerne Til dig der elsker: ✨ Magi ⚔️ Kampe 🧝‍♀️ Fantasy 📖 Pageturner

Se mere i Bookabout

Følg Maria Lauring, udforsk deres læsehistorik og opdag bøger sammen.