Bookabout
STRIK. NEMT. NU.
About this book
25 begynderopskrifter, der er super nemme at forstå, og som giver alle nye strikkere en god start.Vil du gerne begynde at strikke? Her er nemme opskrifter på både sweatre, halstørklæder, pandebånd, huer, sokker og vanter til voksne – samt halsedisser, jakker, huer og bodyer til de mindste. Alle opskrifterne er udarbejdet, så selv den helt nye strikker kan forstå dem. Der er ingen forkortelser, avancerede teknikker eller forvirrende konstruktioner. Til gengæld er der et væld af trin for trin-billeder, en strikkeskole, som guider dig sikkert igennem alt, hvad du skal vide om bl.a. garn, pinde og teknikker, og en fejlfindingsliste, som hjælper med de gængse begynderfejl. STRIK. NEMT. NU. er også til mere erfarne strikkere, som ønsker sig et afslappende strikkeprojekt, hvor tankerne kan flyve, og sindet kan finde ro.Norske Siri Nilsen er sanger, sangskriver, skuespiller og danser. I de senere år har hun brugt mere og mere af sin tid på at udvikle strikkedesign og har stor succes med sin Instagram-konto @krauseri, hvor hun deler strikkeopskrifter og strikketips med sine 55.000 følgere.
What readers are saying
Strik. Nemt. Nu. er en velstruktureret og overskuelig strikkebog, som gør det nemt at komme i gang – uanset om man er nybegynder eller blot ønsker at få genopfrisket de grundlæggende teknikker. Også er der et godt udvalg af forskellige opskrifter, så der er noget for enhver smag og på flere niveauer. ☘️🌞 Bogen er opbygget på en meget struktureret måde, så man let kan finde rundt i både teknikker, forklaringer og opskrifter. Jeg er især begejstret 🤩 for den omfattende ordliste, som giver et rigtig godt overblik over de mange strikkeudtryk og forkortelser. Det gør bogen ekstra brugervenlig og nem at vende tilbage til undervejs i projekterne. Alle opskrifterne er ledsaget af guides og gode billeder, som hjælper læseren gennem processen trin for trin. Det visuelle udtryk er indbydende, og billederne gør det lettere at forstå teknikkerne og få lyst til at kaste sig ud i de forskellige projekter. 🖼️🧶 Bogen har allerede inspireret mig til mit næste projekt, som bliver det fine rilletæppe. Jeg glæder mig til at kaste mig over det - og er faktisk allerede i gang med at bestille garn, så jeg kan komme i gang hurtigst muligt. 🤣🧶 Den får 5/6 fra mig ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – fordi den er velorganiseret og inspirerende, har et godt udvalg af opskrifter, og jeg glæder mig til at prøve dem af på egne hænder 🙌 Til dig der elsker: 🧶 Garn 🪡 Syslerier 📃 Opskrifter 💡 Inspiration
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and see what friends think.